Reklame: artiklen indeholder affiliate-links til Zenframe
Hjemmeundervisning kan se ud på mange måder. Nogle familier følger et ret fast dagsprogram, mens andre har en langt mere fleksibel hverdag, hvor læringen opstår omkring familiens interesser, projekter, ture, bøger, hverdagsliv og de spørgsmål, børnene stiller undervejs.
Der findes ikke ét rigtigt skema for hjemmeundervisning. Og der er heller ikke et krav om, at hjemmeundervisning skal ligne skole med skemaer og den slags.
Det er netop en af de store friheder ved at hjemmeundervise.
Men friheden kan også give anledning til nogle andre læringsbehov. For når hverdagen ikke er bygget op omkring ringetider, frikvarterer, skemaer, lektier og afleveringsfrister, får børnene ikke automatisk den samme erfaring med at holde styr på tid og aftaler.
Når man har masser af tid
Et hjemmeundervist barn har ikke nødvendigvis brug for at vide, hvad klokken er, fordi en lærer om ti minutter kommer ind ad døren og begynder matematik.
Der er måske heller ingen, der spørger:
Hvornår har du fri?
Hvornår begynder weekenden?
Hvor mange dage er der til ferien?
Hvornår skal du afsted til skolebussen?
I en fleksibel hjemmeskolehverdag kan man have meget lidt brug for at måle tiden på den måde.
Det betyder ikke, at barnet ikke lærer om tid. Tværtimod kan tid sagtens være en del af hverdagen: Man kan bage og følge en opskrift, tage toget, holde øje med solens gang, regne ud hvor lang tid en tur tager eller vente på, at en legekammerat kommer på besøg.
Men der er forskel på at opleve tid og på at kunne organisere sin hverdag efter tid.
Det sidste kommer måske først til at give rigtig mening, når barnet selv begynder at få aftaler, interesser og planer, som skal koordineres.
Man behøver ikke lære klokken, fordi fælles mål siger det
Det er let at komme til at tænke, at børn skal lære klokken, fordi det er noget, børn skal kunne.
Men i en hjemmeskolefamilie kan man i stedet spørge:
Hvornår får mit barn brug for at kunne det?
På samme måde som et barn, der bliver hjemmeundervist, måske ikke lærer at skrive sit eget navn som noget af det første, fordi der ikke hele tiden ligger papirer, der skal afleveres med navn på, kan barnet have færre naturlige anledninger til at bruge kalenderen og uret.
Det er ikke et problem. Det betyder bare, at man kan introducere redskaberne, når de bliver relevante. Man kan starte med at introducere begreberne gennem bøger og opgaver og begynde at implementere overvejelserne i hverdagen. Måske begynder det med:
“Vi skal være hos tandlægen klokken 10. Hvor lang tid har vi?”
Senere kan det blive:
“Du har fodbold tirsdag klokken 16. Hvornår skal vi gå hjemmefra?”
Og på et tidspunkt:
“Du har tre aftaler i denne uge. Hvordan får du dem til at passe sammen?”
Her bliver kalenderen ikke længere et skolefag. Den bliver et redskab til selvstændighed.
Introopgaver om tid og planlægning
Zenframe har udarbejdet gratis opgaveark til at introducere begreberne:
Uret (5 sider):
hele og halve timer, kvarter og minutter, tegn viserne og tre «hvor lang tid?»-opgaver.
Ugedagene (3 sider):
ugedagstoget, i går/i dag/i morgen og «Hvad sker der på tirsdag?»
Månederne og årshjulet (2 sider):
et årshjul og en månedstabel med dage, årstider og familiens egne mærkedage.
Min dag og min uge (2 sider):
barnet planlægger selv, inkl. «Hvornår skal jeg gå hjemmefra?».
Fra familiens kalender til barnets egen kalender
Når børn bliver større, begynder verden uden for familien ofte at fylde mere.
Måske får de lyst til at gå til sport, musik, spejder eller andre aktiviteter. Måske vil de mødes med venner uden for hjemmet. Måske får de deres egne projekter, som kræver, at de husker bestemte tidspunkter.
Det er et naturligt tidspunkt at begynde at flytte noget af planlægningen over på barnet.
Et godt første skridt er at gøre familiens kalender synlig. I mange familier bor kalenderen i de voksnes telefoner, og så er den reelt usynlig for børnene. Zenframe er en digital familiekalender, der samler familiens aftaler ét sted – også dem, der i forvejen ligger i Google- eller iCloud-kalendere – og viser dem på en skærm på væggen, fx i entréen eller køkkenet. Hver person har sin egen farve, så barnet kan finde sine egne aftaler uden at skulle læse sig igennem de voksnes.
Kalenderen som en del af selvstændigheden
En kalender kan være et meget konkret sted at øve nogle af de færdigheder, som børn senere får brug for i livet.
Hvis træningen begynder klokken 16, og det tager 20 minutter at komme derhen, hvornår skal man så gå?
Hvis man også gerne vil nå at spise inden, hvornår skal man begynde?
Hvis man har en aftale med en ven bagefter, er der så tid nok?
Og hvis man gerne vil have tid til at læse, bygge Lego, spille eller arbejde videre på sit eget projekt – hvor passer det så ind?
Det er tidsstyring i praksis. Og måske er det netop sådan, tidsstyring giver mest mening for børn: Ikke som endnu en ting, de skal lære, men som et redskab, der gør det muligt at gøre mere af det, de gerne vil. Det bliver lettere, når planen hænger et sted, hvor barnet selv kommer forbi.
På en Zenframe-skærm kan større børn have deres egen dagsvisning med dagens tidslinje, hvornår de skal afsted, og opgaver, de selv krydser af, når de er klaret. Så er det barnet, der holder øje med, at fodbold begynder klokken 16 – ikke den voksne, der skal huske det for dem. Nye aftaler kan lægges ind direkte på skærmen, så barnet også selv kan skrive sin legeaftale ind.
Fra at blive planlagt til selv at kunne planlægge
Noget af det fine ved en fleksibel hjemmeskolehverdag er, at børnene gradvist kan få mere indflydelse på deres egen tid. Som lille har barnet måske bare brug for at vide, hvad der skal ske. Senere kan barnet være med til at bestemme, hvad der skal ske. Og endnu senere kan barnet måske selv planlægge en del af sin hverdag.
Det kræver ikke nødvendigvis mere struktur i hjemmeskolen. Det kræver snarere, at barnet får nogle redskaber til at navigere i den frihed, hjemmeskolelivet giver. Og måske er det i virkeligheden en af de vigtigste former for struktur, man kan give sit barn: Ikke et skema, der fortæller dem, hvad de skal gøre hele dagen, men redskaberne til selv at kunne finde ud af det.
