Til kommunalpolitikeren: “Det er dig, der står for tilsyn med hjemmeundervisning”

Hjemmeundervisning er, når forældre vælger at varetage deres børns undervisning selv og fravælger kommunens skoletilbud. Nogle vælger hjemmeundervisning fra begyndelsen i 0. klasse, mens andre skifter til det senere – ofte efter oplevelser i folkeskolen, som de har fundet utilfredsstillende.

Hvordan fungerer et tilsyn med hjemmeundervisning?

Det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med hjemmeundervisningen. I praksis bliver denne opgave ofte automatisk taget af skoleforvaltningen. Det kan være en skolekonsulent, en distriktskole, eller endda barnets tidligere klasselærer, der står for tilsynet. Dette kan skabe udfordringer, især hvis der har været konflikter mellem forældrene og skolen. For nu er bordet vendt og nu skal skolen vurdere, om forældrene gør et godt nok arbejde. Det kan være svært for selv en professionel at holde en fuldstændig neutral tilgang i denne situation.

Skoleforvaltningen har generelt tendens til at føre tilsyn, som om målet er at genskabe folkeskolen i hjemmet. Det sker ofte, at tilsynspersonen forsøger at sammenligne hjemmeundervisning med folkeskolens struktur og læringsmål. Derudover opfattes tilsynet ofte som en vurdering af barnets liv og trivsel, da skolepersonale er vant til at arbejde med hele barnets udvikling. Tilsynspersonen ønsker måske at være en støttelærer, og skabe en dyb relation til barnet. For mange børn opleves det fremmede menneske i hjemmet dog mere som en ekstern censor. På den måde ender tilsynet mere som en række eksamenslignende situationer over mange gange i løbet af året – nogle gange på børn helt ned i 6-års-alderen. Dette er hverken i barnets læringsmæssige interesse eller på nogen måde understøttet af lovgivningen.

Hjemmeundervisning og friskoleloven

Hjemmeundervisning hører under friskoleloven, ikke folkeskoleloven. Friskoler nyder en del frihed i undervisningsmetoder og målsætninger og har kun et enkelt årligt tilsyn, hvor en certificeret tilsynsførende vurderer undervisningen og forholdene. Hvis en friskole i sidste ende mister sit statsstøttegrundlag, skifter deres tilsynsordning til det samme som tilsynet med hjemmeundervisning: blot en årlig vareprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskab. Kravene til årsplaner, overværelse af undervisning og syn på regnskaber falder væk, og tilsynet kan i stedet begrænses til en årlig redegørelse fra forældrene for undervisningens faglige indhold.

Kravene til friskolernes tilsyn er givet i friskolelovens kapitel 3 og er nøje beskrevet i punktform i loven. Hvis en friskole mister tilskuddet, så overgår tilsynet til beskrivelsen til kapitel 8 i friskolen, hvor man ved sammenligning kan se at næsten samtlige af punkterne er bortfaldet.

Folke- og friskoler hører under undervisningsministeriet. Hjemmeundervisning derimod hører under indenrigsministeriet, da det er et rent kommunal anliggende. Undervisningsministeriet har ingen instruksbemyndigelse i forhold til tilsyn med hjemmeundervisning.

Skoleforvaltningens udfordring

Skoleforvaltningen kan ofte have svært ved at overdrage ansvaret til forældrene og føler måske, at de fortsat har en vigtig rolle i barnets liv. Resultatet bliver et tilsyn, der er:

• Ofte ulovligt, fordi personalet ikke holder sig inden for de faktiske tilsynskrav
• Dyrt i ressourcer og mandetimer
• Stressende for tilsynsmedarbejderen, som har en uklar rolle
• Ikke i barnets læringsmæssige interesse, da det kan skabe unødigt pres og kontrol

En alternativ løsning: Kulturforvaltningen

I stedet for at involvere skoleforvaltningen kan man overveje, om hjemmeundervisningstilsyn kunne ligge under kommunens kulturforvaltning. Her arbejder medarbejdere på biblioteker, museer og kulturinstitutioner allerede med uddannelse og formidling udenfor en skolestruktur. En sådan ændring kunne skabe et mere fleksibelt og samarbejdsorienteret tilsyn, hvor:

• Tilsynet udføres inden for lovens rammer og fokuserer på det faglige indhold
• Der bruges færre timer og ressourcer
• Medarbejderen får en givende opgave
• Børn og forældre får lettere adgang til lokale kulturtilbud, som de kan bruge aktivt i deres undervisning

Denne model kunne skabe en meningsfuld forbindelse mellem hjemmeundervisning og kommunens kulturtilbud, hvilket ville være til gavn for både elever, forældre og kommunen. Det ville skabe en mere positiv oplevelse og give plads til, at hjemmeundervisning kan udfolde sig på sine egne præmisser, men stadig i samarbejde med det lokale samfund.

Du kan finde en guide til et godt tilsyn på Rådet for Hjemmeundervisnings side, som kan bruges af kommunens nye tilsynsførender.