Fællesskaber og foreninger for hjemme-undervisere

Homeschoolers Unite! Community’et vokser og vi bliver flere og flere – det kan mærkes! Derfor kan man nu som hjemmeunderviser tilmelde sig foreninger og købsfællesskaber. Man kan også få online undervisning og tilkøbe hjælp til dokumentation og bisidderhjælp og meget mere. Læs mere om foreninger for hjemmeundervisning i Danmark her.

Foreninger for hjemmeundervisning i Danmark

For familier, der vælger hjemmeundervisning, er foreninger og landsorganisationer en uvurderlig ressource. Disse organisationer arbejder for at sikre, at hjemmeundervisere har adgang til vigtig viden, støtte og netværk. Det kan styrke både undervisningen og det sociale fællesskab.

Landsorganisationer for hjemmeundervisning repræsenterer mange forskellige familier på tværs af landet. De arbejder for at beskytte og fremme rettighederne for hjemmeundervisere. De er en stærk stemme i forhold til myndigheder og politikere, og de sikrer, at lovgivningen tager højde for de særlige behov og ønsker, som hjemmeundervisende familier har.

At være medlem af en forening kan give adgang til ressourcer som undervisningsmaterialer, kurser og rådgivning. Mange foreninger arrangerer også sociale og faglige events, hvor både børn og voksne kan mødes og udveksle erfaringer. Dette giver børnene mulighed for at udvikle sociale kompetencer og venskaber, mens forældrene kan finde støtte og inspiration i deres undervisningsrejse.

 

Hjemmeundervisning og tilsyn

En anden vigtig rolle, som foreninger spiller, er at vejlede omkring de kommunale tilsyn. De hjælper med at afklare rettigheder og pligter. Ved at samarbejde med andre familier og deltage i en forening, er det lettere at få indsigt i tilsynsprocessen og sikre, at ens ret til at undervise hjemme bliver respekteret. Du kan læse mere om tilsynet i bogen “Tilsyn & Jordbærkager”.

Uanset om du er ny i hjemmeundervisningsverdenen eller har mange års erfaring, kan foreninger for hjemmeundervisning i Danmark være en værdifuld støtte. De kan være et netværk, som giver dig de bedste betingelser for succes. Når vi står sammen, er vi stærkere – og gennem samarbejdet kan vi skabe de bedste rammer for vores børns læring og trivsel.

HJEM, hjemme-forældrenes Lands-organisation

HJEM er en dansk landsorganisation, som støtter og repræsenterer hjemmepassere og hjemmeundervisere i Danmark.
HJEM arbejder for hjemmeforældres rettigheder ved at få disse sat på den politiske dagsorden.

Rådet for Hjemmeundervisning

Rådet for Hjemmeundervisning har til formål at fremme kendskabet til hjemmeundervisning og skabe bedre forhold for dem der selv vælger at hjemmeundervise. Her kan du få hjælp til at bistå dig i tilsynet.

blivklogpaahunu.dk er Rådet for Hjemmeundervisnings website

FRI LÆRING
Forening af hjemmeundervisere. Foreningens medlemmer går sammen om at købe adgange til læringsportaler. Tilbyder UNI-login mod kontingent.

SOKRATES
Forening af hjemmeundervisere. Foreningen tilbyder gratis UNI-login

SKOLEN FRI
En moderne online skole for hjemmeskolede børn på børnenes præmisser. Livestreamet undervisning alle hverdage af uddannede lærere. Alle folkeskolens fag, to lektioner om dagen.

Den Er Hjemme – En guide til hjemmeundervisning

Drømmer du om at tage dit barns læring i egne hænder? Den Er Hjemme er den ultimative guide til dig, der overvejer hjemmeundervisning, men ikke ved, hvor du skal starte.

Bogen giver dig:
✅ En guide til at komme i gang
✅ Overblik over lovgivning og tilsyn
✅ Inspiration til undervisningsmetoder og materialer
✅ Erfaringer fra andre hjemmeundervisere

Uanset om du allerede har besluttet dig eller blot er nysgerrig, giver Den Er Hjemme dig tryghed og konkrete værktøjer til at skabe en meningsfuld undervisning derhjemme.

17 på lager

Sommerferie er en måneds idræt – bare uden fløjte og gymnastiksal

Sommerferie er en måneds idræt – bare uden fløjte og gymnastiksal

Sommerferien er den perfekte tid til at kombinere fritid med bevægelse. Leg, strandture, cykling og udendørs aktiviteter kan styrke børns motorik og gøre idræt til en naturlig del af hjemmeundervisningen – helt uden skoleskema og standardiserede undervisningsplaner. Læring sker bare!