Danske 15-årige skoleelever har klaret sig historisk dårligt i Pisa-undersøgelsen i både læsning, matematik og naturfag, og det har fået et væld af journalister og alle partierne i Folketinget op i det røde felt.
Knap 85% af de danske 15-årige deltager i testen – men altså ikke hjemmeunderviste børn. Hjemmeunderviste familier har typisk langt mindre grund til frivilligt at bruge tid på en international test. Det betyder, at selv hvis man inviterede hjemmeunderviste børn til PISA, ville der være risiko for en selektionsbias: De hjemmeunderviste, som faktisk møder op, er måske ikke repræsentative for alle hjemmeunderviste. Derfor inviteres de naturligvis slet ikke.
Hjemmeundervisere skal ikke måles mod den ideelle folkeskole – kun den reelle
Når det er interessant at se på PISA i hjemmeundervisningssammenhæng, så er det fordi at hjemmeundervisningen i hjemmet mv. skal stå mål med den undervisning, som almindeligvis gives i folkeskolen.
Der er bestemt mål for folkeskolen, som beskriver hvad folkeskolen skal leve op til. Målene er en slags beskrivelse af en ideal. Virkeligheden er som bekendt ikke altid ideel. Når man måler hjemmeundervisning op i mod stå mål med kravet i grundloven, så er det den reelle – og ikke den ideelle – folkeskole man sammenligner med. Det betyder at når Pisa-resultaterne er nedadgående, så må de overordnede krav til kvaliteten i hjemmeundervisningen nødvendigvis også være nedadgående.
Det er selvfølgelig ikke anbefalelsesværdigt at følge den laveste barre og forældre har naturligvis stadig stort incitament til at give børnene en god undervisning derhjemme. I forhold til tilsynet vil kravene for at tilsynet skønner at undervisningen står mål med folkeskolens dog trods alt være lempet.
I et tilsyn som ofte er i et ubalanceret magtforhold, kan det give forældrene et lille pusterum.




